Abonnementsvilkår for SolutionWeb SAAS
Version 2.1.1 dateret 23/3-2022
Kunden, som tiltræder disse Abonnementsvilkår og SolutionWeb ApS, CVR-nr: 32934471 (Leverandøren), indgår aftale om Kundens adgang til og brug af Servicen (Abonnementet) der er en online baseret standard service, der tilgås via en Internet browser eller en mobil app.
Indgåelse af Abonnementet er betinget af, at Kunden og Leverandøren har indgået en aftale.
Indgåelse af Abonnementer er også betinget af, at Kunden samtidig særskilt tiltræder Leverandørens Databehandlingsvilkår for Servicen, som herefter bliver en integreret del af disse Abonnementsvilkår.
Disse Abonnementsvilkår indeholder de almindelige abonnementsvilkår, der gælder for brugen af SolutionWeb SAAS (også betegnet ”Servicen”). Aftalen indeholder nærmere regulering om pris, supplerende ydelser mv.
Ikrafttræden og varighed
Abonnementet træder i kraft på datoen for begge parters underskrift heraf med mindre anden dato for ikrafttræden for Abonnementet er angivet i Aftalen
Abonnementet er herefter gældende, indtil Abonnementet udløber efter de aftalte opsigelsesregler eller en af parterne måtte ophæve aftalen (Abonnementsperioden).
Opsigelse af Abonnementet
Abonnementet kan opsiges ved udgangen af en kalendermåned, til udgangen af en kalendermåned. Ved udgangen af et kalenderår, til udgangen af et kalenderår. Ved udgangen af en betalingsperiode, som er angivet i parternes Aftale, til udgangen af en betalingsperiode fastsat i Aftalen. Med 3 måneders varsel fra Kundens side, og med 30 dages varsel fra Leverandørens side.
Kundens opsigelse skal ske via e-mail til selskabets oplyste kontaktoplysning. Kontaktoplysninger er angivet nedenfor under punktet Leverandørens (kontaktoplysninger).
Hvis Leverandøren opsiger Abonnementet, fremsendes opsigelsen til den e-mailadresse som Kunden har anført i Servicen under kontaktoplysninger eller der er anført i Aftalen.
Aftalen kan indeholde en Minimum Bindingsperiode. Hvor der er aftalt en sådan Minimum Bindingsperiode, kan Abonnementet ikke opsiges førend efter udløb af bindingsperioden, og ved opsigelse derefter gælder det almindelige opsigelsesvarsel.
Brugsadgang
Med indgåelse af Abonnementet får Kunden brugsadgang til Servicen i Abonnementsperioden. Brugsadgangen omfatter, at Kunden kan anvende Servicen i sin egen interne virksomhedsdrift for det eller de cvr-nr., der er specificeret i Aftalen.
Kunden tildeles en superbrugeradgang og kan selv løbende oprette og nedlægge yderligere brugere.
Tildelte login-detaljer må ikke videregives.
Kunden kan oprette et ubegrænset antal brugere i Servicen eller et bestemt antal brugere. Kunden kan maksimalt oprette det antal brugere i Servicen, der er angivet i Aftalen.
Kunden betaler abonnementsafgift for det faktiske antal oprettede brugere, i overensstemmelse med det i Aftalen anførte. Hvor Kunden har tegnet sig for et Minimum Antal Brugere, faktureres Kunden som minimum for dette antal brugere, uanset antal faktisk oprettede brugere.
Kunden betaler abonnementsafgift i overensstemmelse med det i Aftalen anførte.
Fakturering af Kunden sker månedsvis, kvartalsvis, årligt med den frekvens, der er specificeret i Aftalen.
Oprettede brugere, der overstiger et aftalt Minimum Antal Brugere, faktureres ved førstkommende afregning fra og med oprettelsesmåneden.
Adgangen til at anvende Servicen gælder udelukkende for Kunden og dennes ansatte samt sådanne eksterne personer, der leverer ydelser til Kunden, og hvor adgang til Servicen er naturlig som led i at kunne levere disse ydelser.
Kunden indestår i den forbindelse for ansattes og tredjemands respekt af Abonnementsvilkårene.
Immaterielle rettigheder Leverandøren har alle immaterielle rettigheder til Servicen og den underliggende software udviklet eller udarbejdet af eller for Servicen herunder også kode, dokumentation, brugermanualer og eventuelt uddannelsesmateriale mv. Dette gælder både nuværende som fremtidige udgaver af sådant materiale.
Kunden overdrages ingen immaterielle rettigheder, men opnår alene en ikke-eksklusiv, tidsbegrænset og betinget brugsret med det indhold, og på de vilkår, der er angivet i disse Abonnementsvilkår og i parternes Aftale i øvrigt.
Leverandørens ændring af Servicen
Leverandøren er berettiget til løbende at foretage opdateringer og ændringer af Servicen, herunder også af den indeholdte funktionalitet, udseende og processer, som kan påvirke Kundens brug og værdi af Abonnementet. Sådanne ændringer kan ske uden udsendelse af forudgående varsel og kan påvirke Kundens brug af Servicen.
Ændringer til Servicen anses ikke for en ændring af selve Abonnementsvilkårene. Support er helt eller delvist inkluderet i abonnementet, eller mod særskilt betaling
Support
Kunden kan som del af sit Abonnement benytte sig af Servicens Support. Support kan kontaktes af Kundens superbruger, alle Kundens brugere indenfor Leverandørens almindelige åbningstid. Supportydelsen omfatter umiddelbar teknisk problem assistance, som kan løses telefonisk eller på e-mailkorrespondance. Yderligere beskrivelse af supportydelsen kan være indeholdt i Aftalen. Supplerende support, der ikke omfattes af Abonnementet, leveres i henhold Leverandørens (Betingelser) og afregnes særskilt.
Kundens data
Kunden har alle rettigheder til egne data, som Kunden indlæser i Servicen gennem brug eller manuelt. Leverandøren behandler alene Kundens data efter dennes instruks og dermed ikke til egne formål, og Leverandøren har ingen tilbageholdelsesret i Kundens data.
Data, som Leverandøren genererer, eller som Servicen automatisk genererer i forbindelse med brug af Servicen, herunder Kundens brug eller overvågning af brugen af Servicen, må Leverandøren alene benytte til gennemførelse af Servicen overfor Kunden. Leverandøren foretager også anonymisering af udvalgte data for Kunden, og Kunden accepterer at anonymiserede data videregives til Leverandøren til brug i bl.a. statistisk henseende, til forbedring af Servicen mv.
Tilgængelighed og performance af Servicen
Leverandøren tilstræber at Servicen har en høj driftsstabilitet, men er uden ansvar for nedbrud eller driftsforstyrrelser, forårsaget af faktorer uden for Leverandørens kontrol. Dette kan bl.a. omfatte strømsvigt, fejl på udstyr, internetforbindelser, telekommunikationsforbindelser eller lignende. Via en internetbrowser eller via en app
Ændring af vilkår i Google Play og/eller Apple App Store som medfører Leverandørens mobile apps bliver utilgængelig i en periode, anses også for et forhold udenfor Leverandørens kontrol.
I tilfælde af nedbrud eller driftsforstyrrelser tilstræber Leverandøren at genskabe normal drift hurtigst muligt.
Leverandøren vil gennemføre servicevinduer med henblik på løbende vedligeholdelse og opdatering af Servicen, og Servicen kan i sådanne perioder være helt eller delvist utilgængelig for Kunden. Leverandøren tilstræber at placere planlagte servicevinduer på tidspunkter hvor Leverandøren forventer, at nedetid generelt vil være til mindst mulig gene for Kunder. Service i forbindelse med driftsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager, som vurderes at være af hastende karakter, gennemføres dog altid hurtigst muligt.
Servicens stabilitet og ydeevne (performance) kan afhænge af Kundens udstyr, signalstyrke for enheders datatransmission, internetforbindelse mv. Leverandøren er ikke ansvarlig for manglende stabilitet i Servicen eller performance som skyldes sådanne forhold, og Kunden er bekendt med, at eneste måde af afhjælpe sådanne forhold på er ved at Kunden opgraderer udstyr eller kommunikationslinjer.
Priser og betalingsvilkår
For Abonnementet og for anvendelse af Servicen betaler Kunden vederlag (abonnementsafgift) i overensstemmelse med priserne angivet i Aftalen. Kunden betaler særskilt for support, hvis support ikke er inkluderet i abonnementet.
Alle oplyste priser er ekskl. moms.
Hvor ikke andet er anført i Aftalen, kan Leverandøren ændre abonnementsafgiften og øvrige priser med et varsel på 3 måneder ved fremsendelse af meddelelse til Kunden, på den e-mailadresse, Kunden har anført i Servicen under kontaktoplysninger, eller der er anført i Aftalen. Ændringer i priser og Abonnementsafgift anses ikke for en ændring af selve Abonnementsvilkårene.
Første faktureringsperiode løber fra ikrafttrædelsesdatoen for Abonnementet, jf. punktet ”Ikrafttræden og varighed” ovenfor og for en måned. Til udgangen af først komne kvartal. For et år. For den periode, der er anført i Aftalen. Herefter faktureres Kunden månedsvis forud. kvartalsvis forud. Årligt forud. Med den frekvens, der er specificeret i Aftalen.
Fakturaer forfalder til betaling 30 dage efter fakturadatoen, hvor andet ikke er aftalt.
Ved manglende eller forsinket betaling kan Leverandøren med et varsel på 14 dage og uden ansvar suspendere adgangen til Servicen indtil aftalt og forfalden betaling er modtaget.
Ved forsinket betaling er Leverandøren berettiget til at opkræve renter fra forfaldstidspunktet indtil beløbet er betalt til Leverandøren jf. også nedenfor under punktet Kundens misligholdelse.
Overdragelse af Abonnementet
Kunden kan ikke overdrage, videregive, dele eller på anden måde gøre sit Abonnementet på Servicen tilgængelige for tredjemand, ligesom Kunden ikke kan overdrage nogen rettigheder eller forpligtelser under Abonnementet eller den tilhørende Aftale til tredjemand, uden Leverandørens forudgående accept.
Uanset ovenstående kan Kunden dog overdrage sit Abonnementet og dertilhørende rettigheder og forpligtelser til enhver virksomhed, der ejes af Kunden med mindst 50 % af kapitalandelene, eller til en virksomhed, der ejer Kunden med mindst 50 % af kapitalandelene.
Leverandøren kan overdrage aftalerelationen med Kunden til tredjemand, uden Kundens forudgående samtykke.
Behandling af personoplysninger
Ved Kundens brug af Servicen overlades Leverandøren at behandle personoplysninger på Kundens vegne. Leverandøren er dermed for Kunden.
Al behandling af personoplysninger for Kunden, sker på Leverandørens Databehandlingsvilkår for Servicen, som udgør parternes databehandleraftale for de af Kunden overladte behandlinger af personoplysninger, og som Leverandøren har påtaget sig som led i levering af Servicen og eventuelle supplerende tjenesteydelser.
Databehandlingsvilkårene tiltrædes af Kunden som forudsætning for Abonnementet og udgør herefter en integreret del af Abonnementsvilkårene.
Underleverandører
Leverandøren anvender underleverandører til opfyldelse af sine forpligtelser under Abonnementet med Kunden. Hvor underleverandørerne bliver overladt at behandle personoplysninger, gælder reguleringen i punktet ”Behandling af personoplysninger” ovenfor.
Fortrolighed og diskretion
Leverandørens personale iagttager tavshed i sædvanligt omfang med hensyn til oplysninger vedrørende Kundens forhold, som ikke er alment kendte, og Leverandøren pålægger i fornødent omfang underleverandørerne og andre, der bistår med leverancen overfor Kunden, en tilsvarende forpligtelse.
Leverandøren må alene autorisere personer, for hvem det er nødvendigt at have adgang til Kundens oplysninger for at kunne opfylde Leverandørens forpligtelser overfor Kunden. Leverandøren skal løbende vurdere autorisationer og lukke adgange, når autorisationer udløber eller ophører.
Kundens ansvar for bruger-adgange
Kunden er ansvarlig for Kundens egen brug af Servicen samt for enhver brug, der sker med Kundens tildelte og oprettede bruger-adgange.
Kunden skal holde bruger-adgange fortrolige og træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mod, at Kunden kompromitterer sådanne bruger-adgange.
Kundens øvrige forpligtelser
Kunden skal sikre, Servicen ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade Leverandørens navn, omdømme eller goodwill, eller på en måde som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering. Overtrædelse heraf anses altid for en væsentlig misligholdelse.
Ændringer til Abonnementsvilkårene
Hvor ikke andet er aftalt i Aftalen, kan Leverandøren ændre Abonnementsvilkårene med et varsel på 30 dage ved at udsende de ændrede Abonnementsvilkår på e-mail til Kundens kontaktperson. Den til enhver tid gældende version af Abonnementsvilkårene er herudover tilgængelig på Leverandørens hjemmeside stra.com
Hvis Kunden ikke ønsker at acceptere de varslede ændringer, kan Kunden opsige sit Abonnement med det aftalte varsel. Kunden har ikke herudover nogen beføjelser som konsekvens af ændringer til Abonnementsvilkårene.
Kunden accepterer udtrykkeligt, at brug af Servicen efter en ændring af Abonnementsvilkårene får virkning, udgør en accept fra Kundens side af sådanne ændrede vilkår. Det er Kundens forpligtelse løbende at holde sig opdateret om ændringer.
Leverandørens misligholdelse og ansvar
Servicen leveres som en standardiseret service, som den er og forefindes og uden særlige garantier.
Kunden er dermed indforstået med, at der i Servicen kan forekomme mindre væsentlige fejl og uhensigtsmæssigheder, som ikke påvirker brugen af Servicen nævneværdigt. Leverandøren garanterer ikke, at sådanne forhold afhjælpes, og en eventuel afhjælpning vil under alle omstændigheder oftest blive henlagt til en opdatering af Servicen. Kunden er indforstået med, at sådanne mindre væsentlige fejl ikke kan anses for en misligholdelse.
For væsentlige fejl i Servicen er Kunden indforstået med, at Leverandøren afhjælper sådanne inden rimelig tid. Afhjælper Leverandøren ikke forholdet, og påvirkes Kundens anvendelse af Servicen i ikke-ubetydelig grad som følge heraf, har Kunden ret til at opsige sit Abonnementet uden varsel. Kunden har i sådanne tilfælde krav på at få tilbagebetalt en forholdsmæssige del af en forudbetalt Abonnementsafgift, svarende til den del af Abonnementsafgiften, der er afsat til at dække tidsrummet efter opsigelsesdatoen. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af mangler, og Kunden er dermed afskåret fra at gøre krav på erstatning af nogen art, herunder erstatning for direkte tab, følgeskader eller anden indirekte skade.
Leverandøren er ansvarlig overfor Kunden for fejl og mangler ved tjenesteydelser omfattet af Abonnementet i overensstemmelse med Dansk rets almindelige regler, med de begrænsninger, der er indeholdt i disse Abonnementsvilkår.
Kunden skal reklamere over mangler straks disse er eller burde være konstateret. Den absolutte reklamationsperiode for mangelsansvar er 30 dage efter manglen er eller burde være konstateret. Derefter er reklamationsretten bortfaldet.
Overskrider Leverandøren en aftalt leveringstermin med mere end 30 arbejdsdage og har forsinkelsen konkret en væsentlig betydning for Kunden, er Kunden berettiget til at opsige sit Abonnement uden varsel. Kunden har i sådanne tilfælde krav på at få tilbagebetalt en forholdsmæssige del af en forudbetalt Abonnementsafgift, svarende til den del af Abonnementsafgiften, der er afsat til at dække tidsrummet efter opsigelsesdatoen. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er dermed afskåret fra at gøre krav på erstatning af nogen art, herunder erstatning for direkte tab, følgeskader eller anden indirekte skade.
Leverandøren er ikke ansvarlig for Kundens brug af Servicen og for forståelser, opfattelser eller tab, som opstår hos Kunden som følge af brugen.
Leverandørens erstatningspligt omfatter i alle tilfælde alene Kundens direkte tab, hvorimod indirekte tab og følgeskader, som bl.a. driftstab, øgede driftsudgifter, mistede besparelser, tabt avance eller tab af data og udgifter i forbindelse reetablering, aldrig erstattes.
Leverandøren er alene forpligtet til at erstatte Kundens økonomiske tab, der er en følge af en væsentlig misligholdelse ved Leverandørens leverancer, med de erstatningsfritagelser, der er angivet ovenfor.
Leverandørens samlede erstatningsansvar er i alle tilfælde begrænset beløbsmæssigt til det beløb, som Leverandøren har modtaget i betaling under Abonnementet for de 3 måneder, der går umiddelbart forud for det ansvarspådragende forhold.
Produktansvar
Leverandøren er ansvarlig for produktskade forvoldt af Leverandørens leverancer og software i henhold til den til enhver tid gældende ufravigelige lovgivning herom. Herudover påtager Leverandøren sig intet produktansvar.
Leverandørens ansvar i forbindelse med produktskade er desuden underlagt den beløbsmæssige begrænsning angivet ovenfor under punktet Leverandørens misligholdelse og ansvar, hvor dette ikke er i strid med præceptiv lovgivning.
Kundens misligholdelse
Hvis Kunden væsentligt misligholder sine forpligtelser efter Abonnementsaftalen, er Leverandøren berettiget til at ophæve aftalen om Abonnementet og tilknyttede aftaler uden særskilt påkrav om afhjælpning, samt kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
Betales en faktura ikke rettidigt, suspenderes Kundens adgang til Servicen, indtil betaling er modtaget i overensstemmelse med reguleringen under punktet Priser og betalingsvilkår ovenfor. Leverandøren vil i så fald fortsat have krav på betaling af Abonnementsafgift i suspensionsperioden.
Har Kunden ikke betalt udestående beløb, der er forfaldne til betaling indenfor en meddelt frist i 2. betalingspåmindelse, anses dette som væsentlig misligholdelse, som berettiger Leverandøren til at ophæve Abonnementet.
Force majeure
Leverandørens forpligtelser under Abonnementet udskydes ved force majeure, hvorved forstås forhold, der ligger uden for Leverandørens umiddelbare kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, terror, opstand, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportrestriktioner, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen, offentlige dataanlæg og kommunikationssystemer, virus, cyber terror, hackerangreb samt indtrædelse af force majeure hos underleverandørerne, og som Leverandøren ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning.
For øvrige forhold hos Leverandøren eller anvendte underleverandørener, der medfører, at Leverandøren ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for Kunden, og som ikke kan overvindes uden uforholdsmæssigt store omkostninger for Leverandøren anses ligeledes som force majeure.
Brug af Kunden som reference
Leverandøren må medtage Kunden på sin referenceliste og som reference på Leverandørens hjemmeside og må herunder optage Kunden med virksomhedsnavn og logo. Leverandøren må derudover ikke bruge Kundens navn eller logo i markedsføringsøjemed uden særskilt aftale.
Tvister
Aftalen er undergivet dansk ret, og eventuelle tvister, som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres i Danmark efter dansk ret ved Retten i København. Retsplejelovens henvisningsregler til Landsretten og Sø- og Handelsretten skal dog fortsat finde anvendelse.
Leverandørens kontaktoplysninger
Kundens henvendelser til Leverandøren omkring Abonnementet skal fremsendes til:
SolutionWeb ApS
Grusbakken 18
2820 Gentofte
support@stra.com
Tlf. 70 200 365
Ved eventuel opsigelse af Abonnement, skal opsigelse fremsendes til support@stra.com